Koncept

Don’t expect fancy

Elle Belle er en fræk madbar med udsigt til middelhavet. Velsmagende småretter med årstidens råvarer af primært fisk, skaldyr og grønt, samt et stort udvalg af drikke, både med-og uden alkohol.

Vores kald i livet er at lave det bedste at spise til jer, for den skarpeste pris.

I får ingen hvide duge, meterlange menukort eller marathonpræsentationer af den solrige sydvestvendte skråning, vores vin kommer fra. Til gengæld får I veltillavede retter så snart der er færdige i køkkenet, i uformelle omgivelser med gang i beatet og god stemning.

Hvor er menukortet?

Vi har valgt at spare menukortene væk. Det har vi gjort for at tage hensyn til miljøet: at printe bunkevis menukort hver uge er bare ikke godt for jordens ressourcer. Det er ikke for at lyde frelste eller noget, men det giver mening for os når vores retter skifter så ofte.

Mad og drikke bestilles i stedet for på jeres smartphones: bare scan den QR-kode der ligger på jeres bord og vælg hvilke retter I vil have.

Har I spørgsmål til ingredienser, størrelse, smag eller lign? Så hiv endelig fat i vores søde tjenere, de vil rigtig gerne forklare nærmere.

I kan selvfølgelig bestille mere løbende.

Scan QR-koden

Små livretter, lige til at dele

Vores retter er ikke store, men så har I også mulighed for at smage på så mange som I orker. Vi anbefaler 4-5 retter pr. person afhængigt af hvor sultne I er, og hvilke retter I vælger. Det er oplagt at dele vores retter, så alle kan få smagt på lidt af det hele.

Maden bliver serveret som den bliver klar i køkkenet, så forvent ikke at få det hele på én gang.

Vi har et stort fokus på fisk, skaldyr og årstidens grønt. Der vil også altid være et par kødretter på menuen. Vi bruger årstidens råvarer, og slår til hvis fiskemanden har en portion jomfruhummer han gerne vil af med, eller hvis vi pludselig kan få et godt tilbud på figner. Derfor kan der stå andre retter på tavlen i restauranten, end der står på menukortet. Vi udnytter vores ingredienser og råvarer til det sidste og bestiller ikke i overportioner. Så er der ikke mere tatar i køkkenet, er der altså heller ikke på menukortet.

Vi er ikke sommeliers, men vi har smagt det hele!

Vores serveringspersonale er ikke uddannede sommeliers eller det der ligner, til gengæld vil de rigtig gerne hjælpe og guide jer til at finde noget vin og drikkevarer som passer jeres smagsløg.

Vi har vin, øl og klassikerne fra ferien sydpå, som hjemmelavet limoncello og sangria. Vi laver naturligvis også de traditionelle cocktails, bare gå i baren og spørg vores bartender.

Derudover har vi altid et udvalg af hjemmelavede safte, og sætter en ære i at tilbyde sjove og alternative alkoholfri drinks.

Elle Belle har åbent til aften fra mandag til lørdag. Du er også velkommen til blot at komme ned til en drink eller et lille glas.

Se billeder af mad

Book bord
Gavekort